Klassisk, charmerende og meget lys, nyrenoveret, højloftet lejlighed med helt nye plankegulve og smukke gamle stuklofter.
Lejligheden har fået et nyt køkken med alt i hårde hvidevarer og nyt stort badeværelse med vaske-/tørremaskine. Stuerne er adskilt med franske døre, så der er mulighed for at benytte den ene stue som værelse. Stort soveværelse med skydedørsgarderobe, og udgang til nyere altan mod gården, fordelingsgang med moderne panelvæg. Til lejligheden hører desuden et brugbart kælderrum.
Ejendommen har for- og bagtrappe, hvor fortrappen ligeledes er nyrenoveret, dørtelefon, mulighed for parkering i gården (mod betaling) og et hyggeligt indrettet gårdmiljø der indbyder til grillhygge.
Bemærk venligst: HUSDYRHOLD ER IKKE TILLADT!